Christian Gormsen: Deltidsfælden klapper

Deltidsjob er dynamoen i undergravelsen af det ordinære arbejdsmarked. I Tyskland arbejder mange flere på deltid, og flere på deltid er fattige.

af Christian Gormsen, økonom Tænketanken Cevea

En vigtig årsag til at så mange på det tyske arbejdsmarked er fattige, er at deltidsarbejde er blevet utrolig udbredt. 60 procent af de arbejdende fattige i Tyskland arbejder på deltid. Som figur 1 viser, er andelen af tyskere på deltid mere end fordoblet, fra 12 pct. i 1983 til 25 pct. i dag. Desuden bliver de deltidsansatte mere fattige. I 1994 var 10 pct. på deltid fattige, i 2010 er det 17 pct.

Figur 1

Der er tre årsager til, at andelen af deltidsarbejde stiger:

Lovgivningen om deltidsjob bliver bøjet af arbejdsgiverne. Med arbejdsmarkedsreformerne Hartz I og II i 2003 bliver denne omfortolkning af deltidslovgivning stadfæstet.

Kvinderne kommer først for alvor ind på det tyske arbejdsmarked i 80’erne og 90’erne, og de får ofte deltidsjob.

Der er ikke så stor efterspørgsel efter arbejdskraft på det tyske arbejdsmarked. Det antal timer, som tyskerne tilsammen arbejder, er faldet støt siden 1970. Der er derfor ikke plads til, at alle kan få fuldtidsjob.

Deltidslovgivning blev fortolket mere og mere lempeligt

I loven var deltidsjob tænkt som supplerende job til folk, som ikke havde arbejde som primær beskæftigelse – især studerende. Men virksomhederne begynder i løbet af 1980’erne, og endnu mere i 1990’erne at ansætte mange på deltid, som ikke faldt ind under lovens intention. CDU-regeringerne under Helmut Kohl (markeret med orange i figur 1) gjorde intet for at standse denne praksis med den konsekvens, at andelen af ansatte på deltid stiger fra 12 pct. i 1983 til 18 pct. i 1998. Praksis fortsætter under Schröder.

Hartz I og II i januar 2003 gør en særlig type deltidsjob, kaldet mini-job og midi-job, mere attraktive. Mini-job er en type småjob, hvor man maksimalt må tjene 3.000 kr. om måneden, hvor sygesikrings- og pensionsbidrag er valgfri og hvor man ikke optjener ret til dagpenge. For midi-job er større lønninger tilladte, maksimalt 6000 kr. Sygesikrings- og pensionsbidrag indfases gradvist, når lønnen overstiger 3000 kr. Arbejdsløse tvinges til at acceptere mini- og midi-job, hvis de får ét tilbudt. I 2010 giver 17 procent af alle vesttyske job en månedsløn på under 3000 kr., i 1989 var det 12 procent.

Den fjerde reformbølge, Hartz IV i januar 2005 forkorter dagpengeperioden til 1 år og kontanthjælpen bliver sat kraftigt ned til ca. 3000 kr. om måneden. Med det svagere sociale sikkerhedsnet, er man således mere presset til at tage et deltidsjob. Hartz-reformerne ser da også ud til at have forstærket udviklingen i deltidsjob: Man kan se på figur 1, at der efter Hartz-reformerne både er en stigning i deltidsjob og en stigning i hvor mange på deltid, som er fattige.

Liberaliseringer af lovgivningen om deltid – først implicit ved en løsere fortolkning (Kohl-regeringerne 1982-1998) og dernæst eksplicit ved lempelser (Hartz-reformerne 2003-05) – har altså været medvirkende til den drastiske stigning i deltidsjob.

Du kan læse mere om Hartz reformerne HER

Kvinderne kom sent ind på arbejdsmarkedet og fik deltidsjob

Der har imidlertid også været en vis efterspørgsel efter deltidsjob fra arbejdstagerne. Kvinderne kom sent ind på det tyske arbejdsmarked, og de har i overvældende grad fået deltidsjob. I 1983 var 48 % af alle tyske kvinder mellem 25 og 59 år (den mest erhvervsaktive alder, andelen ses som den hvide del af grafen) ikke i arbejde. I 2012 var andelen faldet til 23 %. 36 % havde nu deltidsarbejde, mod 19 % i 1983. I Tyskland er der tit en forventning om, at mødre skal gå hjemme hos deres børn, så det er svært at have et fuldtidsjob. I samme periode falder mændenes erhvervsfrekvens, og lidt flere kommer på deltid.

Figur 2

Tyske virksomheder efterspørger mindre arbejdskraft

En tredje forklaring på de mange deltidsjob (og måske på at så få kvinder fik fultidsjob) er, at arbejdsgiverne simpelthen ikke har brug for at ansætte så mange arbejdstimer.

Figur 3 viser det totale antal arbejdstimer, som tyskere og danskere arbejder. For Tyskland rasler arbejdstiden ned: I 1970 arbejdede 78 mio. tyskere 64 mia. timer. I 2010 arbejdede 81,8 mio. tyskere 57 mia. timer. (Østtyskerne før 1990 er estimeret, data kun for Vesttyskland viser samme billede). På trods af befolkningsvæksten er arbejdstiden altså faldet med 7 mia. timer.

Figur 3

Forklaringen på de faldende antal arbejdstimer er formentlig, at der i den tyske økonomi er meget mindre efterspørgsel på arbejdskraft i dag, end der var i 1970. Når et land bliver rigere, vil befolkningen gerne have mere fritid. Men det kan ikke være hele forklaringen for Tyskland. I Danmark bliver der faktisk næsten arbejdet lige så meget i dag som i 1970. Arbejdsugen er blevet kortere, men fordi befolkningen vokser og flere kommer i arbejde, er den samlede arbejdstid forholdsvis uændret. Desuden er den almindelige tysker ikke blevet rigere side sidste 20 år, medianindkomsten er konstant.

Tyskerne har altså valgt at løse den faldende efterspørgsel på arbejdskraft ved at lade flere arbejde på deltid. Man kunne i stedet have ladet fuldtidsansatte arbejde mindre. Det har man ikke gjort, den typiske tyske ugentlige arbejdstid i et fuldtidsjob er 40 timer; uændret siden 1989.

Flere på deltid gør det svært at finde hovedforsørger

Ikke alene arbejder flere på deltid, de bliver også fattigere: i 1994 var hver tiende på deltid fattig, i 2010 var det hver sjette (se figur 1). Det skyldes i høj grad, at man som deltidsansat er afhængig af at bo sammen med en fuldtidsansat (oftest en familie med en deltidsansat kvinde og en fuldtidsansat mand) for at få husholdningen til at løbe rundt. Når der bliver færre på fuld tid og flere på deltid, bliver det sværere at finde en partner med fuldtidsarbejde. Der er derfor i dag mange flere enlige med deltidsarbejde: knap en tredjedel på deltid bor alene i 2010, mod en ud af fem i 1989. Derudover bor en ud af ti sammen med en anden på deltid.

Tabel 1

Flere med deltidsarbejde giver altså stigende fattigdom, ikke blot ved at man i deltidsarbejde får lavere løn for færre timer, men også fordi det bliver sværere at finde sammen med en hovedforsørger. Det er dyrt at være fraskilt kvinde med deltidsjob, så deltidsarbejde kan også være med til at fastholde folk i uønskede parforhold.

Deltidsansatte får lavere timeløn

Når man arbejder på deltid, får man naturligvis mindre i løn, fordi man arbejder færre timer. Men der er også nogle indirekte betydninger: Deltidsarbejde er dårligere lønnet per time end fuldtidsarbejde. Figur 4 viser lønfordelinger for fuldtids- og deltidsjob. Den sorte kurve med timelønninger for deltidsjob ligger til venstre for den orange kurve med fuldtidsjob, så timelønnen i et deltidsjob er lavere.

Figur 4

Stigningen i antallet af deltidsjob ses ved at den sorte kurve er meget større i 2010 end i 1989.  De mange deltidsjob har været afgørende for stigningen i lavtlønsjob: I 2010 er 14 procent af alle tyske job et deltidsjob til under 75 kr. i timen, i 1989 var det kun 8 procent. I og med at der bliver flere deltidsjob fra 1989 til 2010, må den orange kurve også skrumpe, fordi andelen af fuldtidsjob falder. Det er fuldtidsjob med løn mellem 75 og 150 kr. i timen, som der forsvinder flest af.

Lønnen i deltidsjob er blandt andet lavere, fordi mange deltidsjob findes i lavtlønsstillinger; for eksempel butiksekspedient eller kok. Men et deltidsjob giver også 6,5 kr. mindre i timeløn, end hvis et tilsvarende job var på fuld tid.

Deltidsjob er ikke vejen frem for Danmark

Deltidsjob kan ofte være en fornuftig løsning. Det giver mere tid til familie eller andre aktiviteter, og for arbejdsgivere kan oprettelsen af en deltidsstilling give lidt ekstra arbejdskraft. Men deltidsjob kan kun være et supplement til arbejdsmarkedet, ikke en grundingrediens.  Tysklands eksempel viser de voldsomme sociale konsekvenser, en massiv drejning mod deltidsjob kan give. En ud af fire arbejder på deltid, og en ud af seks på deltid er fattig. Efterhånden som der bliver flere på deltid i Tyskland forstærkes fattigdommen, fordi det bliver sværere at finde en partner i fuldtidsjob, som kan være hovedforsørger.

Danmark er modsat Tyskland i den heldige situation, at de fleste kvinder arbejder på fuld tid, og at der er lige så meget arbejde at dele ud af som i 1970. Fordi arbejdstiden er blevet sat ned til 37 timer og ferierne er blevet længere, er der plads til flere på fuld tid. Mange deltidsjob i Danmark er job, hvor arbejdstiden er to-tre timer under en 37 timers arbejdsuge. Det er dog en et område der er i konstant forandring.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977