Chantal Mouffe: ”Politik er altid en kamp mellem holdninger og interesser”

Onsdag d. 24. april inviterede Cevea i samarbejde med CBS’ Public-Private Platform til åben forelæsning ved den belgiske samfundsteoretiker Chantal Mouffe. Hun var inviteret for at nuancere debatten om ’nødvendighedens politik’ og for at give sit bud på, hvor og hvordan en moderne venstrefløj bør tage sit udgangspunkt.

Af Christian Vedersø Østergaard

Overdynget af klapsalver indtager den 70-årige venstrefløjsveteran scenen og udlægger kort sin hovedpointe: Det er nødvendigt med modstandere i politik, og venstrefløjen skal ikke være bange for at mene og gøre noget andet end højrefløjen. Kun sådan kan man skabe en ”radikal demokratisering” af samfundet, hvor mere magt gives til almindelige mennesker.

Politik er konflikt

”Politik er altid en kamp mellem holdninger og interesser” siger hun klart og forklarer, at hun finder det naivt at tro på, at vi skulle være hinsides ”højre og venstre”, som Den Tredje Vejs teoretikere prædiker. Der er og vil altid være konfliktende interesser, der brydes. Det afgørende er at se på disse modsætninger som gode og nødvendige i stedet for at prøve at lægge låg på dem i den fælles konsensus’ navn.

Venstrefløjen har kunnet formulere et alternativ til det bestående, kan folk ikke længere kan se, hvorfor de skulle stemme på de røde.

Mouffe redegør for, hvordan venstrefløjen har været for dårlige til at praktisere politik på denne måde. Fordi det ikke har virket som om, at venstrefløjen har kunnet formulere et alternativ til det bestående, kan folk ikke længere kan se, hvorfor de skulle stemme på de røde. I stedet er mange europæere søgt mod de højrepopulistiske bevægelser og partier, som har formuleret en klar konflikt mellem ”folket” og ”systemet”. I denne konflikt bliver venstrefløjen opfattet som en del af ”systemet”.

Så snart man giver køb på konflikten i politik og søger en altomfattende konsensus, bliver det uklart for mange, hvad forskellen på partierne er. Derfor er det afgørende for skabelsen af den politiske sympati, at der er forskel på partierne og at man klart siger, hvor man står.  Det betyder ikke, at politik skal handle om at rive hovederne af hinanden eller ”agree to disagree”, som Mouffe siger. For hende er det afgørende, at man i et demokrati er enige om reglerne og hinandens berettigelse til at have forskellige synspunkter for så at kæmpe om at få ret.

Det betyder også, at det er meningsløst at tale om ’nødvendighedens politik’. Politik er nemlig altid en kamp mellem forskellige holdninger

Det betyder også, at det er meningsløst at tale om ’nødvendighedens politik’. Politik er nemlig altid en kamp mellem forskellige holdninger, og der er ikke noget, der er på forhånd givet som ’det bedste’ eller ’det nødvendige’. Til gengæld er det udtryk for en bestemt fordeling af magt til at formulere politik, når nogens vurdering af den rigtige politik ophøjes til at være nødvendig. Et spørgsmål om, hvilket hegemoni der skabes af hvem, gør Mouffe det klart.

At engagere sig

For at få større opbakning til at ændre samfundet ser Mouffe det som afgørende, at venstrefløjen engagerer sig i det repræsentative demokratis institutioner for at forandre samfundet. At man kaster sig ind i de politiske kampe for at vinde ved kommunalvalg, engagerer sig i skolebestyrelser og i det hele taget kanaliserer sine politiske kræfter i retning af politikerne. Hun retter i den forbindelse en kritik af de nye sociale bevægelser som for eksempel Occupy-bevægelsen. Den søger en anden organisering og har en anden beslutningsgang end de mere klassiske politiske bevægelser og organisationer, og den vender sig væk fra det etablerede politiske system og med det fra den politiske kamp. Denne organisering af den politiske kamp advarer Mouffe imod.

Kendetegnende for sociale bevægelser er nemlig, at de først opnår reel magt og indflydelse, når de engagerer sig i eksisterende institutioner og politiske processer.

Kendetegnende for sociale bevægelser er nemlig, at de først opnår reel magt og indflydelse, når de engagerer sig i eksisterende institutioner og politiske processer. Når de indgår i den politiske kamp i det demokratiske samfunds institutioner i stedet for blot at trække sig herfra og forsøge at skabe små, bedre parallelsamfund.

Her ser Mouffe det afgørende også at engagere sig på europæisk niveau, hvor behovet er større nu end nogensinde før for et progressivt svar. ”Europa er i krise, men det er en krise, som kommer fra borgerlige politikeres fejlslagne politik – ikke fra Europa som sådan”. Hun understreger, at et politisk projekt godt kan være progressivt, selvom det er europæisk – det er endda bydende nødvendigt, mener Mouffe, hvis ikke fremtiden skal formes kun af liberalister og højrepopulister.

Radikal demokratisering

Mouffe understreger flere gange, at hun er professor og ikke politiker. Hun lægger på intet tidspunkt skjul på sine venstreorienterede overbevisning. ”En professor som mig har også en særlig forpligtelse til at engagere mig som borger i sit samfund”, siger hun.

Men hun ser det ikke som sin opgave at præsentere et politisk program, der kan samle opbakning eller ændre samfundet. Hun kommer i stedet med nogle pejlemærker for, hvilke kampe venstrefløjen bør engagere sig i. Og en vigtig pointe er, at det skal ses som en kamp, der kæmpes for nogen og mod nogen.

Det vigtigste for venstrefløjen er at kæmpe for en reel demokratisering af samfundet. Magten skal bredes ud til flere. Et eksempel på hvordan det kan gøres, mener Mouffe, er indførelsen af en ny styringsform i den offentlige sektor, hvor pengene kommer fra staten, men medbestemmelsen i højere grad lægges ud til brugerne.

Den radikale demokratisering af samfundet kan dog kun finde sted, hvis venstrefløjen formår at skabe magt blandt folk. Venstrefløjens opgave er at skabe en folkebevægelse på populistisk grundlag, som kan samle høj som lav. Man skal ikke være bange for ”populisme” – det vigtige er, at folk samles om det rigtige, men det må og skal være et mål for venstrefløjen, at den skal være forankret blandt almindelige mennesker, populus. Hendes inspiration er de sociale bevægelser, der er sprunget frem de senere år og som har haft bred deltagelse. Afgørende er dog, at man formår at kanalisere frustration og håb ind i det politiske system og får dem vekslet til resultater.

Udfordringen for venstrefløjen

I slutningen af forelæsningen stiller flere tilhørere spørgsmål, som går på, hvad venstrefløjen så skal gøre for at komme i offensiven. Her er hendes svar, at ”hvis centrumvenstre vil ud af den krise, man er i globalt, må første skridt være at droppe ’centrum’. Venstrefløjen bør udfordre den borgerlige dominans på egne præmisser”.

I både Danmark og Frankrig har vi de senere år set regeringer blive valgt på venstrepopulistiske grundlag for herefter at søge mod midten og fravige det venstreorienterede. Hendes forståelse af magt og magtens fordeling i hegemonier bibringer en skarp og nødvendig forståelse af, hvad der er på spil, når venstrepopulistiske, politiske bevægelser som i Frankrig og Danmark suges ind i magtens apparat og tvinges til at agere i et hegemoni, de ikke selv har dikteret. Svaret på disse udfordringer er, at der skal presses på fra folkelige organisationer på et radikalt demokratisk grundlag mellem venstrefløjen og højrefløjen. En politisk konflikt hvor fronterne skal trækkes skarpt op.

Gøres dette ikke, risikerer vi, at folk ikke kan se meningen med at engagere sig. Det er det værste, der kan ske. Det næstværste er, at de engagerer sig i højrepopulistiske bevægelser, der skaber andre skel end mellem højre og venstre. I stedet vil skellene være mellem ”folk” og ”system” eller nærmere ”os, danskere” og ”dem, udlændinge”.

Pointerne fra forelæsningen er klare: Venstrefløjen må formulere et projekt, som er for nogen og ikke for andre. Bevægelsernes uskyld må ofres, hvis de vil udøve reel indflydelse – det politiske foregår på det repræsentative demokratis præmisser, og vælger man at træde uden for dette, vælger man samtidig at lade de andre bestemme.

Mouffe efterlyser en folkelig bevægelse, der tør tage ansvar, men som samtidig peger i en anden retning end det bestående samfund. En venstrepopulistisk bevægelse. Hun modtager store klapsalver ved forelæsningens slutning og har tilsyneladende stor opbakning til sine synspunkter. Efter forelæsningen er det til gengæld tydeligt, at de folk, der spurgte til hendes akademiske tilgang, fik mere med hjem end de, der havde håbet på at få ideer til hvordan teori omsættes praksis. Visionen er en ting, og at realisere den er en anden sag. Vi har indtil nu til gode at se venstrepopulistiske kræfter sætte sig for bordenden i et europæisk land og tage livtag med de eksisterende dogmer.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977