Cevea: Velfærdsturisme fortjener større seriøsitet

kw

Selvom velfærdsturisme ikke er et økonomisk problem for Danmark i dag, er det afgørende at debatten om emnet ikke kører af sporet. For risikoen for velfærdsturisme indeholder både en trussel mod vores samfundsindretnings økonomiske bæredygtighed, mod opbakningen til den, og mod de principper, som den bygger på. Det er spørgsmål om penge, følelser og værdier – og om hvordan dansk velfærd skal se ud i fremtiden.

Af Kristian Weise, direktør, Cevea

Hvor hurtigt skal EU-borgere have ret til velfærdsydelser som børnepenge, SU og kontanthjælp? Og i hvilken grad udgør denne ’ret’ en udfordring for det danske velfærdssamfund? De spørgsmål har delt de fleste politikere og kommentatorer i to lejre: dem der mener, at problemet velfærdsturisme slet ikke findes, og dem, der mener, at truslen så stor, at forbehold eller et hurtigt farvel til EU er den eneste løsning på det.

Men fænomenet velfærdsturisme kan ikke forsimples til sort-hvide svar. Til gengæld er det for vigtigt et emne til, at vi kan tillade debatten at køre af sporet i fornægtelse eller overdrivelse. Eller at den hijackes af statsminimalister, der forsøger at bruge den som de sidste søm i den universelle velfærdsstats ligkiste.

Risikoen er reel

Flere arbejdssøgende migranter fra de såkaldt nye EU-lande betyder sammen med mulige domme og kendelser fra EU-institutionerne, der begrænser brugen af optjeningsprincipper for velfærdsydelser, at velfærdsturisme ikke bare er en verdensfjern fantasi. Det kan blive en reel udfordring – også selvom det måske ikke er det i dag. Det skal tages seriøst.

Tallene viser således to ting. For det første, at borgere fra de 10 nye EU-lande med permanent bopæl i Danmark i 2011 bidrog med 2,2 mia. kroner i skatter m.m, mens de modtog ydelser for 0,9 mia. kr. Vurderingen er derfor, at de samlet bidrager med mere til statskassen end de får igen.

Men også, og som det andet, at deres ’velfærdstræk’ hurtigt kan ændre sig. Mens antallet af fuldtidsbeskæftigede borgere fra EU10-landene fra 2009 til 2012 steg fra 21.055 til 29.782, så steg antallet af fuldtidspersoner på dagpenge fra landene i samme periode fra 467 til 2.045.

Antallet af østeuropæere i beskæftigelse i Danmark er altså steget med lidt over 40 procent, mens antallet på dagpenge er blevet mere end firedoblet. En del af det skyldes dog den økonomiske krise og stigningen i arbejdsløsheden. Således er andelen af borgere fra EU10-landene på dagpenge og kontanthjælp nogenlunde det samme som den er for danske statsborgere.

Men som man kan se, kan udviklingen dog hurtigt ændre sig – også selvom de udenlandske arbejdstagere i udgangspunktet ikke kommer hertil for at udnytte velfærdsydelserne.

Optjeningsprincipper under pres

Og udviklingen kan særligt blive til en udfordring, hvis Danmark og de andre EU-lande forhindres eller begrænses i at bruge optjeningsprincipper for velfærdsydelserne.

I dag skal man således have arbejdet 296 timer (svarende til 8 ugers fuldtidsarbejde) i Danmark inden for de seneste 3 måneder, før man er berettiget til dagpenge selvom man har haft ret til en lignende ydelse i et andet EU-land. Men den regel er under pres fra EU. EU-Kommissionen har således anlagt sag mod Finland ved EU-Domstolen, fordi finnerne har et lignende krav. Kommissionen mener øjensynligt, at sådanne krav hæmmer den frie bevægelighed.

Vi må derfor som det mindste have et vågent øje på både udviklingen i modtagere af diverse velfærdsydelser samt på hvilke kriterier og principper, der kan stilles op for at EU-borgere fra andre lande kan få danske velfærdsydelser.

Derudover er der en risiko for, at social dumping – der i form af arbejde på vilkår, der underbyder de danske, om noget allerede er et dagsaktuelt problem i Danmark – kan udbredes ved udnyttelse af de danske velfærdsydelser. Det kan eks. være nemmere for skrupelløse arbejdsgivere at lokke udenlandske arbejdere med 50 eller 75 kroner i timen, hvis de samtidig forklarer hvordan disse så kan få sendt børnepenge til hjemlandet.

Solidaritet på spil 

Det handler dog ikke kun om penge. Muligheden for velfærdsturisme er også en udfordring på grund af det, det risikerer at gøre ved opbakningen til velfærdssamfundet og vores indretning af det.

Hvis danskerne oplever, at borgere fra andre EU-lande i stigende grad udnytter de danske velfærdsydelser og at de folkevalgte ikke bekymrer sig om det, vil det give et markant bagslag. Selv hvis anklagerne ikke har hold i virkeligheden.

For hvis oplevelsen bliver, at danske statsborgere slider, slæber og betaler til det danske velfærdssamfund igennem et helt arbejdsliv, men at et stigende antal udlændinge kommer hertil med den samme ret til velfærdsydelser selvom de ikke har bidraget til dem, så vil det betyde noget for opbakningen til vores universelle velfærdssystem. Solidariteten vil ganske enkelt blive svagere.

Konsekvensen vil kunne ses indenfor et kontinuum af nedadgående opbakning til vores velfærdssamfund: i et ekstrem vil nogle (efter engelsk og amerikansk forbillede) foretrække at reducere de offentlige og fælles velfærdsydelser for til gengæld at forsikre sig selv, mens andre formentlig vil foreslå ydelsessystemer, der er mindre universelle og som (det er tilfældet i eks. Tyskland) i højere grad er baseret på kollektive forsikringsordninger knyttet til ens arbejdsmarkedsdeltagelse.

Linedans for centrum-venstre

Risikoen for velfærdsturisme er derfor særligt et afgørende emne for centrum-venstre. Den kan underminere de elementer af universalisme, der stadig er tilbage i det danske velfærdssamfund. Og den kan mindske opbakningen til partier og politikere, der fremstår verdensfjerne og som om de ignorerer eller forklejner en udfordring, som opleves i folks dagligdag. Nøjagtig som det skete med særligt én debat fra midten af 1990’erne og mindst femten år frem.

Velfærdsturisme fortjener mere opmærksomhed og seriøsitet. Men også forsigtighed. For mens centrum-venstre skal være på forkant med udviklingen, skal vi naturligvis heller ikke tale udfordringen op og dermed selv gøre det til et problem. Det er en linedans, der formentlig får afgørende betydning for dansk politik og samfundsudvikling de næste årtier.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977