Cevea-undersøgelse: Penge vigtigere end læring

Økonomiske ideer styrer folkeskolen, hvor Bjarne Corydon (S) også har mere magt over børnene end lærerformand Anders Bondo. Det viser en ny holdningsundersøgelse fra Cevea. 

Det vigtigste er ikke elevernes indlæring, når politikerne vælger, hvad der skal ske med folkeskolen. Det er den økonomiske tænkning.

Sådan svarer seks ud af ti adspurgte folkeskoleeksperter i en ny holdningsundersøgelse, som Cevea har lavet af magten i folkeskolen.

Ifølge analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen peger undersøgelsen på, at konsulenter tager magten fra folkeskolelærerne og andre velfærdsmedarbejdere med relation til folkeskolen.

”På den måde får de økonomiske ideer større indflydelse på udviklingen af fremtidens velfærd,” siger han.

I analysen er 216 personer med tæt relation til folkeskolen anonymt blevet spurgt, hvordan de vurderer udviklingen i folkeskolen.

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 14.58.22

Blandt dem, der har svaret på undersøgelsen, siger 57,8 procent, at folkeskolepolitikken er mere præget af økonomisk tænkning end faglighed og læring.

Undersøgelsen er gennemført blandt politiske kommentatorer, uddannelsesjournalister, forskere, tænketanke, forældre-, elev-, lærer- og skolelederorganisationer, ansatte i uddannelsesverdenen, repræsentanter for erhvervslivet, embedsfolk samt relevante lands- og kommunalpolitikere. Omkring 40 procent har svaret på spørgsmålene.

Bondo langt fra mest magtfuld

Analysen viser også, at undervisningsminister Christine Antorini (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) er de personer med mest magt over folkeskolen.

Derved har Corydon mere indflydelse end lærernes egen formand Anders Bondo Christensen, som kommer ind på en femte plads, når det handler om indflydelse på folkeskolen.

Også den tidligere chefforhandler for Kommunernes Landsforening i forbindelse med lærerlockouten i 2013, Michael Ziegler (K), og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har mere indflydelse end Anders Bondo ifølge holdningsundersøgelsen.

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 14.58.29

Undersøgelsen viser også, at 18,5 procent eller knap hver femte af folkeskoleeksperterne mener, at Corydon og Finansministeriet ikke blot har stor indflydelse, men også for stor indflydelse på folkeskolen.

Du kan læse resten af analysen og se resultaterne ved at klikke her

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 14.58.35

Analysen i pressen:

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977