Vikarer og overenskomsten

370cbef4-2829-401c-bb6a-b2efbc62e67e

BENNY VINTHER JENSEN, 3F AALBORG: Overenskomsterne i Danmark er meget fleksible: Det er nemt at afskedige, og det er nemt at ansætte medarbejdere. Herudover kan der arbejdes på alle tider af døgnet i alle årets 365 dage. Arbejdsgivernes adgang til at bestemme, hvem der ansættes eller afskediges, er også stor og giver dermed en meget stor fleksibilitet. Sammenlignet med overenskomster i resten af Europa har de danske arbejdsgivere et klart fortrin og dermed en stor konkurrencefordel. Overenskomsterne er bygget op igennem mange år i tæt samspil med A-kasse-systemet. Det vil sige, at en nem adgang for arbejdsgivere til at afskedige hænger sammen med, at lønmodtagerene sikres via et godt dagpengesystem.

Deltidsfælden

8791_2012337

INGRID WERGELAND: I de fagområder, hvor der er mange kvinder, finder du mange deltidsstillinger. Vi ser det samme inden for rengøring, hotel- og restaurationsbranchen samt i sundhedssektoren, for at nævne nogle få industrier, hvor kvinder er i overtal.

Der er mange negative konsekvenser af at være på deltid. For dem der selv har stået i en sådan situation, kan det synes overflødigt at opremse disse faktorer. De deltidsansatte får mindre indflydelse på arbejdspladsen end de fuldtidsansatte, de får mindre uddannelse, er i lavere grad økonomisk uafhængige, de får lavere pensioner, har højere sygefravær og mindre forudsigelighed i arbejdet, for at nævne et par stykker.

Investeringer i velfærd kan hjælpe dansk økonomi

Graf

Krisen skyldes grådige finansfyrster fra udlandet og et boligmarked, der stod i flammer. Danmark har kun genvundet 36 pct. af tabt BNP siden krisen. Vi er dermed overhalet af det ellers særligt kriseramte Island. Vi bør tage ved lære af Tyskland, Norge og Sverige, som har investeret sig ud af krisen ved at fortsatte vækstsporet i den offentlige sektor. Her har lande som Danmark, Holland og Finland på forskellige tidspunkter derimod valgt at stramme den offentlige økonomi. Den danske spareløsning har virket dårligt og taget pusten fra et kommende opsving.

Folkeskolereformen ændrer ikke elevernes hverdag i et snuptag

20140708210610_2

SKOLE OG FORÆLDRE: Eleverne er netop kommet tilbage i skole efter sommerferien. En skole som på nogle områder er forandret og på andre er mere genkendelige. Umiddelbart kan den største forandring ses i elevernes skoleskema. Fag har fået nye navne og indhold, nye fag er kommet til og lektiecafe afslutter den længere skoledag. Alt sammen synlige tegn på, at folkeskolereformen er trådt i kraft med dette skoleår.

Skolestriden i Sandefjord

3325287048

MAGNUS E. MARSDAL To modige mænd tog kampen op mod overstyring af lærernes profession. Og vandt.

Før-fordeling, uddannelse og humankapital

Skærmbillede 2014-08-04 kl. 13.47.19

PATRICK DIAMOND: Stigende ulighed og lavere indtægtsmobilitet vil ikke blive løst uden mere effektive indgreb, der styrker positionen for børn og unge husholdninger med lav indkomst.

Cevea-undersøgelse: Penge vigtigere end læring

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 14.58.22

CEVEA: Økonomiske ideer styrer folkeskolen, hvor Bjarne Corydon (S) også har mere magt over børnene end lærerformand Anders Bondo. Det viser en ny holdningsundersøgelse fra Cevea.

Folkeskolereformen giver eleverne mere indflydelse

antorini3-jpg

CHRISTINE ANTORINI: Skoleskemaet er udvidet, der kommer nye fag, og der bliver flere aktiviteter uden for klasselokalet. Eleverne kommer til at bevæge sig mere, de bliver mere fortrolige med it, og der bliver større mulighed for at rykke undervisningen ud i naturen eller eksempelvis hen på den lokale musikskole.

Pædagoger og lærere skaber sammen en ny og varieret skoledag

5693225-henning-pedersen-formand-for-bupl

HENNING PEDERSEN: Skolereformen har åbnet op for flere pædagoger i den danske folkeskole, og det er noget, som vi alle skal glæde os over. Hvis ambitionen om en ny og varieret skoledag virkelig skal opfyldes, så er pædagogernes kompetencer helt afgørende for de kan sammen med lærerne skabe et trygt læringsmiljø og gode fællesskaber mellem eleverne.

Lærerne: Ny test gør folkeskolen ensporet

67352-jpg

DORTE LANGE: Grisen bliver ikke federe af at komme op på vægten, mener Danmarks Lærerforening.

Derfor er vi i en ny Guldalder

Paul Krugman

Thomas Piketty, professor ved Paris School of Economics, er ikke et alment kendt navn. Men det vil måske ændre sig med udgivelsen af den engelske udgave af hans storslående meditation over ulighed; Capital in the Twenty-First Century. Det er blevet almindeligt at sige, at vi lever i den anden guldalder – eller som Piketty ynder … Læs mere

Ny bog: Kapital i det enogtyvende århundrede

Thomas Piketty

BJARKE DAHL MOGENSEN: Fransk økonom lancerer et hårdt angreb på ulighed, kapitalisme og manglende arvebeskatning.

Piketty hader ikke kapitalen, han vil bare fikse den

piketty_capital

VOX Magazine: Thomas Piketty er ikke den radikale antikapitalist, som hans kritikere frygter. “Markedsøkonomien,” fortæller han mig på en bar i St. Regis Hotel i det centrale Washington, DC, “er et system med store meritter.” (Stedet var valgt af hans udgiver af den engelske udgave af hans bog; hun indrømmede, at det måske var lidt … Læs mere

Ulighed er et økonomisk problem

Kristian Weise, farver II (lille)

KRISTIAN WEISE: Debatten om ulighed er for alvor kommet ind i populærmedierne. Men de vigtigste konklusioner lå allerede på bordet flere år før Piketty’s bog. De senere år har flere økonomer påpeget, at der var en tæt sammenhæng mellem den stigende ulighed og finanskrisen, og at der skal vedtages politik, der modvirker den stigende ulighed, … Læs mere

Næste skridt fra Piketty: Økonomisk Demokrati

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

RUNE STAHL og JONAS TOUBØL: Kontrol med kapitalen er en forudsætning for magt i samfundet. I 1970’erne formåede netop den Socialdemokratiske og fagbevægelsens ide om Økonomisk Demokrati at opnå dette, men ideen blev aldrig gennemført. Hvordan ser det ud for Økonomisk Demokrati i Danmark anno 2014?

Kapitalen er tilbage

1930790_47483711688_3051_n

RUNE MØLLER STAHL: Kapitalen er tilbage i den politiske diskussion. Mens at de stærke kræfter der ønske mere kapitalisme er velorganiseret over hele verden, halter den internationale fagbevægelse efter. Hvis vi vil sikre kontrol med kapitalen til gavn for ligheden, er den internationale fagbevægelse nødt til at samles bag den fælles sag.

De 4 vigtigste grunde til at ulighed er dårligt for samfundet

De 4 vigtigste grunde til at ulighed er dårligt for samfundet

THOMAS MICHAEL SCANLON: Det er sikkert at sige, at den økonomiske ulighed irriterer os, men hvorfor? Harvard filosoffen, Thomas Michael Scanlon, præsenterer fire grunde til at angribe og løse problemet.

En kampagne der starter med HVORFOR

1939453_791395027552251_2186978013502384912_n

KATHRINE ALEXANDROWIZ: Vi må være ærlige; vælgerne har ikke forladt os. Vi har forladt vælgerne. Der er mange problemer forbundet med det, og en af de største er, at det åbner banen op for populister (både fra højre og venstre). Jeg ville lave en kampagne, der hyldede græsrødderne.

Europa-Parlamentsvalget, politik og ulighed

Zygmunt-Bauman-006

ZYGMUNT BAUMAN: Hvad fortalte Europæerne deres ledere? Det generelle budskab blev perfekt opsummeret af tegneserietegneren Chappatte, som tegnede en gruppe demostranter med et stort skidt med teksten “Utilfreds” – og en fra gruppen der råber ned i en stemmeboks med en megafon.

”DF er Socialdemokratiet + indvandrer og EU kritik”

_Global_Artikelbilleder_2013_DK-20___Side-8_773

MIKKEL DENCKER: Som både Folketingsmedlem og medlem af Hvidovres Kommunalbestyrelse – begge for Dansk Folkeparti – er Mikkel Dencker ikke i tvivl om opskriften på hans partis succes lokalt, nationalt og senest ved EP-valget: Dansk Folkeparti lytter til vælgerne, leverer og så formår partiet at fremhæve deres politiske sejre.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977