Boganmeldelse: Frihed til Fællesskab

ItemImage.aspx

Rasmus Prehn og Simon Pihl Sørensen blæser til kamp for mere lokaldemokrati. Der er god grund til bekymring for demokratiet hvis man kigger ud over kommuner og regioner. Men det virker lidt som om kommunalpolitikeren er blevet hovedperson i fortællingen, i stedet for det politiske projekt eller borgeren.

Af Andreas Albertsen, medlem af SF’s landsledelse

De to socialdemokrater Simon Pihl Sørensen (Viceborgmester, Lyngby-Tårnbæk) og Rasmus Prehn (MF, kommunalordfører) har skrevet en bog, der placerer kommunerne centralt i den socialdemokratiske vision. I bogens forord møder vi en række personer, der af forskellige grunde har mistet troen på politik. Vi møder vælgere der ikke gider stemme til kommunalvalget og byrådsmedlemmer der ikke vil mere. Blandt politikkerne er der både dem, der er trætte af at bokse med embedsmænd, de der synes kommunen er blevet for stor og uvedkommende og de der bare ikke mener at politik gør en forskel.

Det er et historisk billede af en handlekraftige kommuner, der går langt for almindelige mennesker behov, er svært at genfinde i bogens beskrivelser af nutiden.

Bogen er et forsøg på et opgør med dette. Udgangspunkt er i en historisk fortælling om Socialdemokratiske kommuner, som pionerer for velfærdssamfundet og en dybfølt bekymring for demokratiet anno 2013.

Det historiske billede af handlekraftige kommuner

Bogen er delt i to. Den starter med knap 100 sider der præsenterer en analyser af både fjern og knap så fjern fortid. Her præsenterer forfatterne en historisk fortælling om lokal forandring. De beretter om de Pionerkommuner, der gik forrest med tiltag vi i dag betragter som kerneelementer i velfærdssamfundet. Det er fortællingen om socialdemokratiske borgmestre der brugte opbakningen lokalt, til grundlæggende at løfte og hjælpe de, der dengang var overladt til almisser og hårde skæbner.

Et par eksempler kunne være fra starten af 1900-tallet hvor Esbjerg indførte den første skole i landet med ”fælles og gratis skole for alle samfundslag.” og i Nakskov gik man langt for at forebygge sygdomme gennem årlige sundhedstjek til alle børn og indførte gratis tandpleje.

Det er muligt at mene at det hele hænger sammen, men det gør kapitlet desværre ikke rigtigt.

Det er et historisk billede af en handlekraftige kommuner, der går langt for almindelige mennesker behov, er svært at genfinde i bogens beskrivelser af nutiden. Det er den velkendte historie strukturreformen om et forløb med klare politiske valg, der i flere tilfælde så stort på det lovforberedende arbejde, samt den lige så velkendte kritik af embedsvælde og new public management.

I bogens 4. kapitel forsøger forfatterne at kridte banen op for den ideologiske kamp om velfærdssamfundet. Det står beklageligvis tilbage som bogens dårligste kapitel. Læseren præsenteres for en lang række politiske problemstillinger, der så behandles kortfattet. Efter indledende at have drøftet skat og folkeskole, drøner kapitlet igennem temaer som daginstitutioner, ældrepleje, erhvervsstøtte og inddragelse af frivillige i den offentlige sektor. Det er muligt at mene at det hele hænger sammen, men det gør kapitlet desværre ikke rigtigt. Uden yderligere overgang går bogen videre til 10 pejlemærker der er forfatternes egne bud på, hvordan ”vi skaber et mere socialt og demokratisk samfund”.

bogens 4. kapitel forsøger forfatterne at kridte banen op for den ideologiske kamp om velfærdssamfundet. Det står beklageligvis tilbage som bogens dårligste kapitel.

De 10 pejlemærker er en klar styrke for bogen. For det svære er tit at fremføre et egentligt alternativ til det der kritisereres. Desværre lider mange af pejlemærkerne under at de præsenteres på ganske få sider. De mest nyskabende ideer som en ”social værnepligt” og en ”almengørelse af private boliger” uddybes ikke. Det samme gælder sådan set for de der virker mindre nyskabende. I opgøret med det kommunale skattestop foreslås en bufferzone, der giver kommunerne mulighed for at hæve skatten og dermed deres forbrug. Men det uddybes ikke, hvorfor dette ikke bare er en ny (lidt højere) grænse på kommunernes forbrug. Vi hører ikke hvorledes kravet om at ”borgerne skal høres” adskiller sig fra almindelige høringer. Sådanne og lignede formuleringer synes langt fra forordets løfte om at præsentere noget konkret der kan gennemføres, hvis blot viljen er til stede.

Man sidder tilbage uden at være helt overbevist af bogens budskab.

Bogen slutter pludseligt, idet den går direkte fra det 10. pejlemærke til den traditionelle taksigelse af familie og diverse folk, der har hjulpet med bogen. Her savner man som læser klart en afsluttende sammenfatning, en beskrivelse af hvad forfatterne selv mener de har præsenteret læseren for. Det ville sikkert særligt være gavnligt for de, der sidder tilbage uden at være helt overbeviste af bogens budskab.

Det virker lidt som om kommunalpolitikeren er blevet projektets hovedperson

Der er også nogle andre emner kunne have været interessante at drøfte under overskriften om ”mere demokrati.” En bekymring for demokratiet kunne med god grund have tilladt sig at kigge ud over kommuner og regioner. Ja, kommunalpolitikere bokser med embedsmænd, men det gør borgerne så sandelig også. Ja, kommunalpolitikere er tættere på borgerne, men lokalråd er vel endnu tættere? Og endelig: Ja demokrati er vigtigt – også det kommunale. Men hvad blev der er visionen om demokrati i hverdagen og på arbejdspladsen?  Sådanne tiltag kan selvfølgelig ikke igangsættes kommunalt uden ændret lovgivning, men det gælder for mange af bogens forslag.

Det virker lidt som om kommunalpolitikeren er blevet projektets hovedperson og kommuner/regioner selve omdrejningspunktet i projektet. Når kommunerne og kommunesocialismen i forfatternes egen fremstilling, var redskaber til forandring og socialisme, så var det vel ikke kun fordi de havde friere rammer dengang? Det var vel også fordi der var et politisk projekt der netop rakte længere end at administrere det eksisterende. Vi kommer ikke afgørende tættere på en moderne beskrivelse af dette projekt med Prehn og Pihl Sørensens bog.

 

Magasinet Politik har lavet et interview med en af bogens forfattere Simon Pihl Sørensen (Viceborgmester, Lyngby-Tårnbæk). Du kan læse det HER.

 

Om Bogen

Frihed til Fællesskab – Vejen til mere demokrati af Simon Pihl Sørensen (Viceborgmester, Lyngby-Tårnbæk) og Rasmus Prehn (MF, kommunalordfører)

Sideantal: 170

Forlag: People´sPress

Pris: kr. 149,95

Kan købes HER

 

 

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977