Au pairer er nutidens Agnes

Nanna Højlund-2

Af Nanna Højlund, forbundssekretær i FOA

Nutidens tjenestefolk er ofte filippinske au pairer. Men det er ikke en undskyldning for, at deres rettigheder ligner forholdene for tjenestefolk for 100 år siden.

Tjenestefolk er noget, de fleste forbinder med romaner af Jane Austin eller tv-serier som Matador og Downton Abbey. Noget der hører fortiden til.

Au pair-ordningen har aktualiseret teamet om den velhavende overklasse med tjenestefolk, men nu er det ikke længere en ung pige fra landet, der kommer for at arbejde hos overklassen. I dag er den typiske au pair en veluddannet filippinsk kvinde, der kommer til Danmark for at gøre rent og passe børn, så hun kan tjene penge til sig selv og sin familie i Filippinerne.

Det er derfor heller ikke mærkeligt, at den danske au pair-ordning er genstand for meget politisk debat og kritik. Nogle fastholder, at au pair er kulturudveksling, mens andre påpeger, at ordningen reelt er et arbejdskraftsprogram, hvor danske familier får privat børnepasning og rengøring på billige og prekære vilkår. Vilkår som i andre sammenhænge ville betragtes som social dumping.

For FOA er der ingen tvivl om, at au pair i dag reelt er arbejde, og at au pairer i Danmark har dårligere vilkår og rettigheder end resten af arbejdsmarkedet. Det gælder både i forbindelse med arbejdsskader, graviditet, opsigelse, løn, arbejdsmiljø, retssikkerhed og overarbejde. Alt sammen forhold, som enten er så vagt reguleret i ordningen, umulige at føre kontrol med eller stiller au pairen så dårlig, at den enkelte au pairs ophold i Danmark i høj grad afhænger af værtsfamiliens viden og velvillighed samt af au pairens viden og forhandlingsdygtighed.

Den danske au pair-ordning – kulturudveksling eller arbejde?

Den danske au pair-ordning bygger på en ’overenskomst’ fra Europarådet fra 1969, som kun fem lande har tiltrådt. Overenskomsten sigtede på at skabe ordentlige forhold for den gruppe af unge europæere, der ønskede at rejse ud i Europa efter Anden Verdenskrig. Efter indgåelsen af det europæiske Schengen-samarbejde henvender ordningen sig dog ikke længere til EU-borgere men til udlændinge, der skal have opholdstilladelse for at bo i Danmark.

Au pair kommer af fransk og betyder oversat ’på lige vilkår’, og formålet med opholdet er officielt: ”at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont”(nyidanmark.dk). Selvom dette formål ofte fremhæves, så fremstilles au pair-ansættelsen også som et arbejdsforhold, hvor løn, arbejdstid og arbejdsopgaver reguleres, og hvor ansættelsen betragtes som et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold, når det drejer sig om skat og ferieloven, hvor ordningen er underlagt de gældende danske regler.

Danmark har haft mulighed for at tiltræde ILO-konvention nr. 198 om husarbejdere, men har endnu ikke valgt at gøre det. Denne konvention ville sikre, at au pairer bliver ligestillet med øvrige arbejdstagere, hvad angår ret til repræsentation og ret til at forhandle kollektivt, ret til sociale ydelser inden for reglerne vedrørende opholdstilladelse og optjening samt bedre rettigheder ved ægteskab, graviditet og fødsel.

Au pair-ordningen fremhæves således på den ene side som et program til kulturel udveksling, hvor voksne mellem 17 og 30 år som modydelse deltager i huslige pligter. På den anden side er en del af ordningen reguleret som et ansættelsesforhold med krav til arbejdstid, aflønning, skat og feriepenge.

Opsagt på grund af arbejdsskade

Der er ingen tvivl om, at der findes mange gode og vellykkede au pair-ophold, hvor både værtsfamilien og au pairen kender reglerne på området, og hvor au pairen ikke arbejder mere end de tilladte timer. Men i FOA ved vi, gennem vores arbejde med at organisere og rådgive au pairer, at der også findes mange tilfælde, hvor dette bestemt ikke er realiteterne.

En af disse sager er historien om Maria, som indtil for nylig var au pair hos en familie i Holte. Maria kom under støvsugningen i familiens hjem ud for en arbejdsskade, der betød, at hendes knæ skulle i skinne, og hun kunne risikere at skulle bruge krykker i op til 8 uger. Dagen efter ulykken valgte Marias værtsfamilie at opsige hende med 14 dages varsel og købe hende en flybillet til Filippinerne med afrejse allerede ugen efter – inden det opfølgende lægetjek på hospitalet. Maria valgte dog at blive i landet og gå til lægetjekket, som viste, at skaden ikke var så slem som først antaget. Hun kunne få skinnen af og smide krykkerne efter 14 dage. Selvom det jo umiddelbart er en god nyhed, så ændrer det ikke ved, at Maria er blevet opsagt af familien og nu skal skynde sig at finde en ny værtsfamilie for at kunne fortsætte med at være au pair i Danmark.

Arbejdsforhold skal reguleres kollektivt

Efter FOA og Information har bragt historien om Maria, har en del mennesker på facebook og i diverse kommentarspor reageret på Marias historie, og værtsfamilien er blevet angrebet for mangel på humanitet, medmenneskelighed og for at behandle Maria som ’husslave’ og ’tjenestepige’.

Det paradoksale er, at den måde som familien har ageret på, er inden for rammerne af au pair-ordningen. Så i stedet for at blive forarget over enkelt personer, så må kritikken rettes mod ordningen. Det er her problemet kan løses og her, at au pairernes arbejdsforhold og retssikkerhed kan ændres, så deres vilkår i Danmark ikke beror på den enkelte værtsfamilies medmenneskelighed og au pairernes individuelle evne til at forhandle vilkår med denne familie.

At au pairerne bor privat hos deres værtsfamilie er forhold som kun yderligere understreger behovet for en bedre regulering og sikring af au pairernes rettigheder. I Marias sag kunne dette ske ved, at det ikke bør være muligt for en værtsfamilie at opsige en au pair, blot fordi vedkommende kommer til skade, og ved at sikre at au pairer har ret til ophold i Danmark så længe, de har behov for lægelig behandling samt ved at sikre, at det ikke alene er værtsfamilien, der kan bestemme en eventuel afrejsedato ved opsigelse.

Tjenestefolk og moderne husarbejdere

Når mange mennesker umiddelbart reagerer på forholdene for au pairer ved at bruge ord som ’husslave’ og ’tjenestepige’, så er det fordi, de forhold, som au pairer i Danmark i dag arbejder under, ligner de forhold, som vi ser i nostalgiske tv-serier. Forhold som vi ellers for længst har forladt.  Da Marie Christensen, som var tjenestepige i København, i 1899 startede det, der i dag er FOA, kæmpede hun og de andre tjenestepiger for bedre regulering af fx arbejdstid og arbejdsopgaver. Forhold som nutidens au pairer i dag slås med. En af forskellene fra dengang til i dag er, at moderne husarbejde indgår i en international arbejdsdeling, hvor stadigt flere – ofte kvindelige – arbejdere fra især Sydøstasien, Latinamerika, og Østeuropa rejser til udlandet for at udføre bl.a. rengøring og såkaldt omsorgsarbejde i private hjem, herunder som au pairer.

At nutidens tjenestefolk i høj grad er filippinske au pairer, er dog ikke et gyldigt argument for, at deres rettigheder i Danmark ligner forholdene for tjenestefolk for mere end 100 år siden.

Regeringen har lovet, at ordningen skal revideres, og Beskæftigelsesministeren kom i maj med 14 forslag til forbedringer. Alle små skridt i retning af at forbedre ordningen er gode, men det er vigtigt ikke blot at lappe de huller, som afsløres fra personsag til personsag. Ordningen skal derimod igennem et gennemgående eftersyn, så den ikke længere henvender sig til efterkrigstidens unge europæere, der ville ud og rejse, men derimod passer til det globale arbejdsmarked, den reel er en del af. Alle der bor og arbejder i Danmark skal gøre dette på vilkår, der svarer til resten af det danske arbejdsmarked.

 

Fakta om au pair-ordningen:

En au pair i Danmark:

  • Må udføre huslige pligter som rengøring og børnepasning
  • Skal modtage kost og logi samt ’lommepenge’, som i 2014 udgør 3250 kr. om måneden
  • Må maksimum arbejde 5 timer om dagen
  • Og maksimum 30 timer om ugen
  • Skal have mindst en hel ugentlig fridag
  • Må maksimum være au pair i 2 år
  • Skal være mellem 17-29 år på ansøgningstidspunktet
  • Må ikke tidligere have haft to eller flere ophold i Danmark
  • Må ikke være gift, samlevende eller have kæreste og børn

Antallet af opholdstilladelser givet til folk på au pair-ordningen er fra 2005 til 2012 steget med 43 pct. til i alt 2104 personer. En au pair opholdstilladelse gives for max 2 år, hvilket vil sige at der i Danmark pt. ca. er 4200 au pairer. Ca. 80 pct. af au pairerne i Danmark kommer fra Filippinerne.

 

FOA og Au Pair Network

FOA har siden 2011 arbejdet med at organisere au pairer og har oprettet en landsdækkende faggruppe, FOA Au Pair Group, for au pairer i Danmark.

Derudover har FOA også indgået et samarbejde med Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) og Caritas Danmark om Au Pair Network. Au Pair Network finansieres via en SATS-puljebevilling.

Gennem Au Pair Network og FOA Au Pair Group tilbydes bl.a.:

  • Rådgivning til både au pairer og værtsfamilier
  • Information om rettigheder og viden om Danmark
  • Hotline til au pairer og akut hjælp
  • Juridisk bistand
  • Sociale netværksaktiviteter
  • Undervisning i fx førstehjælp

Au Pair Network modtog i 2013 2.616 henvendelser. Det svarer til ca. 7,2 henvendelser om dagen.

Se mere på: www.foa.dk og www.aupairnetwork.dk

 

 

 

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977