Anmeldelse af Mattias Tesfaye: Kloge hænder

Fotograf: Morten Holtum, 2013 Mattias Tesfaye har leveret en veltimet, velskrevet og vigtig bog. Målet er at ”slå tilbage”, som det hedder i bogens indledning. Eller mere præcist, at levere et argument for at ”håndværk og faglighed er svaret på Skandinaviens største udfordringer” (s. 18). Det er der kommet en spændende og vedkommende bog ud af. 

Af Andreas Albertsen, Landsledelsesmedlem i SF

Bogens første del præsenterer under overskriften ”Kloge Hænder” ideen om en håndværksmæssig faglighed. Den slags faglighed, der opøves og udvikles, når personer igen og igen løser bestemte opgaver. Der opbygges en rutine og et instinkt i opgaveløsningen. Der opbygges en erfaring og en faglighed. Noget sådan kan ikke læses i bøger eller læres ved en tavle, det udvikles i praksis, og det besiddes i hoved og hænder. Det er derfor Tesfaye taler om kloge hænder. Dårligt er ideen om kloge hænder blevet skitseret, inden det bliver gjort tydeligt, at den er under pres: I skolen hvor sløjdfagene nedprioriteres, i samfundet hvor håndens arbejde ringeagtes og på en lang række arbejdspladser, hvor kontrol, centralisering og mistillid betyder, at der bliver mindre plads til fagpersoners evner og selvstændige vurderinger.

Dårligt er ideen om kloge hænder blevet skitseret inden det bliver gjort tydeligt at den er under pres

Bogens anden del om Håndværk og Teknologi. Den beskriver, hvordan den teknologiske udvikling påvirker arbejdslivet. Tesfaye køber ikke fortællingen, hvor fabrikssamfundets rutineprægede og manuelle arbejde afløses af et servicesamfund uden manuelt, rutinepræget arbejde. Mange af servicesamfundets arbejdsprocesser er kendetegnet ved, at det i allerhøjeste grad er manuelt, men at det ikke er rutinepræget. Det gør det endnu vigtigere, at de skal løfte opgaven kan deres håndværk og har en solid faglighed.

Herefter følger et af bogens mest interessante afsnit. Tesfaye beskriver med udgangspunkt i erfaringer fra Region Hovedstaden, hvordan dårlig opgaveløsning blandt nogle af de job, der står meget lidt respekt om, svækker velfærdssamfundet: Detaljeret gennemgås det, hvorledes dårlig rengøring på hospitaler og sygehuse betyder, at det bliver sværere at løse hovedopgaven om at gøre borgerne raske. Dette kobles på sigende vis i et af de efterfølgende kapitler til den udvikling, hvor de administrative lag vokser. Det giver alt for ofte mindre tillid og mindre plads til faglige vurderinger i opgaveløsningen. Modsætningerne  er tydelige og råbet om fagligt forsvarlig opgaveløsning aktualiseres dermed i mange forskellige situationer.

Det er svært at udvikle anvendelig viden afkoblet fra det den skal anvendes på.

Bogens tredje del handler om innovation. Den er et nøgternt og kritisk blik på idealet om et videnssamfund, hvor vi som land lever af viden og ikke af produktion.  Den primære kritik heraf er, at viden og produktion ofte hænger sammen. Det er svært at udvikle anvendelig viden afkoblet fra det, den skal anvendes på. Herudover beskrives forskellige tiltag, der blev til virkelighed fordi fagligt stærke folk med klog hænder satte sig for at udvikle bedre løsninger.

Bogens fjerde del om Håndværk og Politik er en klar opfordring til politikerne om at kaste sig ind i den kamp bogen hiver frem i lyst. En kamp for faglighed og håndværk. Her kommer Tesfaye også med en række bud på, hvad der kan gøres for at ændre tingenes tilstand: Det indebærer blandt andet en trepartsaftale om uddannelse, et nyt fag i folkeskolen og en prioritering af forskningsmidler til erhvervsskolerne.

Ting der kan gøres nu: en trepartsaftale om uddannelse, et nyt fag i folkeskolen og en prioritering af forskningsmidler til erhvervsskolerne

Det er ærgerligt at Tesfaye ikke bruger mere tid på at beskrive sit ideal om faglighed og håndværk. Det beskrives meget bredt og løst. Det betyder, at det for læseren kan være svært at vide sig sikker på, om alle grupper i samfundet kan siges at have en særlig faglighed, vi skal værne om. Giver 10.000 timer foran computeren med aktiehandel fx en faglighed, og kan selv de udskældte bureaukrater siges at have en faglighed? Hvis det sidste er tilfældet, så skal vi måske snarere forstå new public management som en konflikt mellem forskellige faglige logikker frem for en manglende faglighed. Eller kan man ikke have en faglighed, der tilsiger en at blande sig i andres? Den slags sker vel også fx i uenigheder mellem faglærere i en folkeskole og på en byggeplads. Problemet dukker op igen i spørgsmålet om innovation og produktion. Ikke alle former for faglighed er uforeneligt med, at vi I Danmark blot er et videnssamfund, der ikke selv producerer – heller ikke alle former for faglighed betyder, at vi værdsætter ordentligt udført håndværk fremfor flotte skitsetegninger.

Jeg synes det havde været befriende, hvis Tesfaye i højere grad havde turde tale om magtforhold. Havde turde beskrive hvilke faktorer, der har påvirket samfundsudviklingen. Det ville måske have gjort det lettere at sige noget om, hvilke fagligheder der i særligt grad har behov for at blive talt op i samfundsdebatten. Det er heller ikke helt uvæsentligt i forhold til nogle af de andre spørgsmål bogen berører.

den burde måske have dvælet mere ved selve ideen om håndværk og faglighed.

Ovenstående er ikke ment som letkøbt kritik af en, der næppe kan siges at have kloge hænder. Men pointen er, at hvis Tesfaye virkelig vil slå tilbage så kræver det at han er helt skarp på, hvad der tæller som faglighed og håndværk. Bogen emmer af konflikt og den beskriver både udfordringer og problemstillinger, der er dybt relevante. Men den burde måske have dvælet mere ved selve ideen om håndværk og faglighed. Det ville have gjort det lettere forstå hvorfor det er faglighed og håndværk som sådan der er brug for, frem for fx en opprioritering af specifikke fagligheder.

Det fjerner dog ikke helhedsindtrykket af en vedkommende bog med meget på hjerte.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977