Bondo: Regeringen har afskaffet forhandlinger i det offentlige

AndersBondo1

Et år efter nederlaget, er den model, hvor offentlige fagforeninger forhandler med KL og regeringen forsvundet. Ifølge Anders Bondo skal fremtidens fagforeninger skabe lokale alliancer og give magten til medlemmerne. Og så skal LO ikke løbe ærinder for kommunerne og regeringen.

Efter 25 dage uden undervisning på folkeskolerne var det slut. Folketinget vedtog lov 409 og satte en stopper for konflikten. Kommunernes landsforening – KL – og regeringen vandt magtkampen med lærerne og kunne gå i gang med implementere folkeskolereformen.

Når lærerformand Anders Bondo ser tilbage på forløbet et år efter, så mener han, at det var starten på nye tider for fagbevægelsen, hvor man ikke kan tage for givet at blive hørt og inddraget af regeringen. For de havde alligevel lagt sig fast på slutresultatet og var ikke klar til at forhandle.

Den danske model blev sat over styr
”Vi er ved at sætte det hele over styr, fordi man kun bruger den danske model i det omfang regeringen finder det hensigtsmæssige. Hvis man ikke finder det hensigtsmæssigt, er man fuldstændig ligeglad. Det er altså et stærkt problematisk signal, og vi har brug for at fagbevægelsen i langt højere grad forstår den nye situation,” siger Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening, DLF.

Fagforeningen har fortsat en stærk medlemsskare, hvor flere end 90 procent anbefaler deres nye kollegaer at blive medlem, men udfordringen er, hvordan DLF kan omsætte medlemmernes engagement til indflydelse.

Lokale alliancer er nødvendige
Efter en længere proces i hovedbestyrelsen blev man i DLF enige om, at svaret på fremtiden ligger i stærke medlemmer og lokale partnerskaber.

”Vi kan jo allerede fornemme, at kommunerne stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er sket, og KL udsender dekreter om, at de ikke må lave lokale aftaler. Alligevel kommer kommunerne og spørger, om vi ikke vil indgå en aftale, men uden at sige noget om det til KL,” siger Anders Bondo.

De lokale aftaler er en konsekvens af, at begge parter ser en fordel i aftalte og dermed bredt accepterede rammer for arbejdets tilrettelæggelse. Skolelederne nu skal til at fordele timerne mellem lærerne. En opgave som ifølge Anders Bondo nemt kommer til, at ”lægge hele skoleledelsen ned, hvis de tager den alvorligt.”

At kunne fordele og redegøre for lærernes timeforbrug på ADHD-elever og andet er simpelthen en umulighed. Derfor er der også brug for nogle retningslinjer på området.

Netop denne form for alliancer med kommuner og skoleledere er i Bondos øjne vejen frem for fagforeningerne. Det handler om at finde alliancer, som gør arbejdet lettere og bedre for begge parter.

For DLF’s vedkommende handler det nu om at have is i maven og vente på, at kommuner og politikere for en forståelse af værdien af gensidigt forpligtende aftaler.

Medlemmerne skal have magten og evnerne
I første omgang lagde ledelsen i DLF op til, at der skulle indgås så mange aftaler som muligt, men efter at have talt med medlemmerne, har de nu lagt en ny strategi, hvor det ikke længere handler om kvantiteten i aftaler, men i stedet om kvaliteten i dem. Ifølge Anders Bondo skal det vigtigste forblive elevernes læring.

”Vi går ind og siger, ’hvert sted, hvor de gerne vil lave en aftale, der vil vi også gerne lave en aftale, hvis det skaber mulighed for at give eleverne den bedste undervisning. Ellers holder vi os til lov 409,’” siger Anders Bondo.

Ansvaret for at forhandle lokalaftalerne ligger hos de tillidsvalgte i DLF. Der er der også behov for, at DLF aktivt går ind og opkvalificerer deres medlemmer og støtter dem i processen, når der ikke er en aftale. Men det kan være lettere sagt end gjort, når man ingen fortilfælde har at støtte sig op ad.

”Vi har ikke noget, som vi kan læne os op ad. Derfor var det også, at jeg skrev til vores medlemmer, at vi vil gøre alt for at blive så konkrete som muligt, så hurtigt som muligt, men det er også vigtigt, at de anbefalinger vi kommer med er gennemtænkte. Hvis vi først kommer med noget, og så finder ud af at det ikke er godt nok, opstår der total forvirring,” siger Anders Bondo.

DLF’s medlemmer skal blandt andet rustes til at benytte deres ytringspligt som offentligt ansatte. Noget som Justitsministeriet selv har gjort opmærksom på, og som ombudsmanden fornyligt indskærpede ikke måtte få negative konsekvenser, hvis man benytter sig af. Derudover skal der udvikles konkrete dialogværktøjer, der hjælper medlemmerne med at indgå i en konstruktiv dialog med skoleledere og kommuner om den nye time- og ansvarsfordeling.

Man skal turde lytte til medlemmerne
Hjørnestenen i DLF’s udvikling siden konflikten har været en lang række lyttemøder over hele landet, hvor en bred skare af lærere har deltaget. På møderne har man med Anders Bondos egne ord forsøgt at ”rense mentalhygiejnen” og forstå, hvad der skete. Lyttemøderne har været kendetegnet ved en saglig diskussion blandt lærerne.

Medierne har i Anders Bondos øjne forsøgt at tegne et billede af DLF som en bitter organisation ude af sync med egne medlemmer, men lyttemøderne har været med til at bekræftelse ledelsen i, at man har stor opbakning.

”Man forsøger stadig at tegne et billede af at lærerne er sure over hvad der skete, men det er overhovedet ikke problemet. Problemet er at lærerne er dybt frustrerede over fremtiden. Det kan vi godt være sure over, og det glemmer vi aldrig, men det er konsekvenserne af lov 409 som virkelig frustrere lærerne.” siger Anders Bondo.

Resten af fagbevægelsen skal med på vognen

Men DLF kan ikke stå alene, og derfor er der også et behov for at man i resten af fagbevægelsen får en forståelse for den nye kontekst alle fagforeninger arbejder i. Det arbejde er allerede sat i gang.

”Lige i øjeblikket er der en meget tæt kontakt mellem både Sundhedskartellet og KTO fordi vi simpelthen ikke har råd til ikke at stå sammen. Så det vi meget konkret skal gøre, er at prøve at skabe en helt anden forståelse for ”hvad var det egentlig der skete”, og det synes jeg vi er godt på vej til i blandt fagbevægelsen, men vi har selvfølgelig også brug for at få politikerne med,” siger Anders Bondo.

Derfor ærgrer det også Anders Bondo, at han oplevede, at lokale LO-formænd under lærerkonflikten gik ud og sagde, at konflikten foregik helt i overensstemmelse med den danske model.

”Det var tydeligt at lokale LO-formænd gik i medierne for at sige konflikten foregik efter bogen. Det var en socialdemokratisk regering, der lige kaldte kernetropperne sammen,” siger han.

Ifølge Anders Bondo er den store opgave i forhold til resten af LO derfor også, at få dem til at forstå, at lærerkonflikten var ødelæggende for den danske model, uanset om regeringen var ledet af socialdemokrater.

Fælles ansvar er det vigtigste

Selvom Anders Bondo og DLF har haft et svært år, er han selv stadig positiv omkring den danske model.

”Den store værdi i den danske model er, at vi tager et fælles ansvar for løsningen, og at det ikke er resultatet der er det vigtigste, men at det er det med det fælles ansvar.”

For lærerforeningens eget vedkommende er der ét vigtigt budskab til medlemmerne:

”Bak tillidsrepræsentanterne op, for de får et fantastisk svært år,” afslutter Anders Bondo.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977