Almengørelse: Forslaget ingen vil snakke om


75522_1080_1800_0_0_0_0

Fagbevægelsen er splittet i spørgsmålet om brugen af det måske mest effektive redskab i kampen mod social dumping – at gøre dele af overenskomster til lov. Det vil underløbe den danske model, lyder den mest udbredte holdning. Ekspert er uenig og advarer i stedet mod et stærkt opdelt arbejdsmarked, hvis vi blot lader stå til.
af Christoffer Voss, Cevea

”Handling er vigtigere end ord. Og nu handler vi,” sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun i september holdt tale på 3F’s kongres i Aalborg. Hele syv gange brugte hun ordene ”social dumping”, og hun satte dermed en tyk streg under, at kampen mod løndumping og ringe arbejdsvilkår er sat øverst på den politiske dagsorden.

Politikernes indblanding er ellers en helt central tvist i spørgsmålet om social dumping. For hvor dele af fagbevægelsen står fast på, at arbejdsmarkedets parter selv kan klare udfordringerne, mener andre, at vi i Danmark med fordel kan lære af blandt andre Norge. Her har man siden 2004 har almengjort overenskomster. Begrebet almengørelse dækker over, at arbejdsmarkedets parter i visse brancher går med til at gøre dele af overenskomster til lov. På den måde bliver den gældende for alle i branchen (ikke kun dem med overenskomst), og det bliver myndighedernes – og ikke kun fagforeningernes – opgave at få virksomhederne til at overholde reglerne.

Men politikerne skal ikke blande sig i arbejdsmarkedsforhold, lyder det fra kritikerne. Og ti års norske brodererfaringer til trods har almengørelse endnu ikke været en del af den danske offentlige debat om social dumping. Det er elefanten i lokalet, som alle kan se, men ingen taler om.

Skal, skal ikke
Det er en skam, mener Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Udover Norge har en række andre europæiske lande som Finland, Frankrig, Holland og Belgien også almengørelse eller lignende systemer, som sikrer for eksempel en fast mindsteløn. Det kunne Danmark også få gavn af at indføre, siger han.

”Mange i fagbevægelsen frygter, at almengørelse vil åbne en landevej for, at politikerne kan blande sig i arbejdsmarkedsforhold og dermed rykke ved den danske model. De faglige organisationer har sat sig selv i defensiven. Men for mig at se vil almengørelse være en galvanisering – en beskyttelse – af overenskomstprincippet, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere forhandler sig frem til en aftale uden politisk indblanding. Det er ikke politikerne, der går ind og regulerer. De skaber blot mekanismerne og rammerne for, at arbejdsmarkedets parter selv kan tage hånd om problemet. Så længe der ikke røres ved det, og der er en klar rollefordeling, kan jeg ikke se, hvordan det vil vælte den danske model,” siger Henning Jørgensen og påpeger, at politikerne allerede i dag blander sig i arbejdsmarkedets forhold.

”Barselslovgivning – dét er at blande sig. Dagpengereform – dét er at blande sig. Der foregår allerede en dobbeltregulering, så jeg er ikke så bange for konsekvenserne for den danske model,” siger han.

Henning Jørgensen mener samtidig, at fagforeningerne ikke længere er stærke nok til selv at håndtere problemet med social dumping. Et problem, som ifølge ham kun vil blive større efterhånden som bevægelserne over landegrænserne i EU tager til. Men det er sekretariatsleder ved BAT-Kartellet (bygge- og anlægsbranchens lønmodtagerorganisation), Gunde Odgaard, ikke enig i:

”I Danmark har vi en høj grad af overenskomstdækning og en stor og stærk fagbevægelse. Mange af de lande, der har almengørelse, har en lille fagbevægelse, og jo svagere fagforeningerne står, des større er behovet for politikernes hjælp. Men jeg mener ikke, at vi er ligeså svage. Vi har diskuteret det, og vi mener ikke, det er en gangbar vej for os. Hvorfor skulle vi lukke politikerne ind? Det er måske ikke det klogeste,” siger han.

Kan ikke stå alene

Hans fagforeningskollega i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, er heller ikke begejstret for tanken om almengørelse. Han mener dog at det på sigt kan blive en nødvendighed – også selvom det hverken vil have positiv eller negativ effekt på fødevarebranchen.

”Det er ikke noget, vi er vilde tilhængere af. Det slår lidt af værdien med det her med arbejdsmarkedets parter og overenskomstforhandlingerne. Men vi er også nødt til at forholde os til den virkelige verden. Det kan desværre blive en nødvendighed på grund af alle de udlændinge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, og som ikke altid går under lige gode forhold. Jeg ved godt, at det gør ondt i rigtig mange, når man taler om almengørelse, men det kan være én af vejene til at forhindre, at lønræset mod bunden ikke bliver hurtigere,” siger han.

At almengørelse skal suppleres med tiltag, vi kender i dag – som for eksempel kontrolbesøg, bøder og sociale klausuler – er Henning Jørgensen helt enig i:

”Almengørelse kan være ét element. Men det kan ikke stå alene. Det handler også om at organisere de udenlandske arbejdstagere og udbrede overenskomstprincippet. Midler, som allerede bruges mod social dumping i dag, men som har brug for politisk støtte. Og det er dét, almengørelse skal ses som. En politisk flankering”, siger han.

Bolværk mod ulighed
En håndsrækning fra Christiansborg er Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet dog ikke klar til at tage imod. Han er ikke imponeret af de resultater, almengørelse har skabt i andre lande.

”Vi interesserer os for, hvad der sker rundt om i verden. Men vi falder ikke på røven over de resultater, almengørelse og mindsteløn skaber i europæiske lande i forhold til social dumping. Falder dækningsgraden kan det være, at politikerne siger: I har haft opgaven, nu kan I ikke klare den mere. Nu må vi lave en form for lovgivning. Men der er vi ikke endnu,” siger han.

Det er Henning Jørgensen dog ikke helt enig i. Tager fagbevægelsen ikke stilling til almengørelse og politikernes rolle i kampen mod social dumping nu, mener han, at det vil ramme den som en boomerang, da social dumping på sigt vil skabe øget polarisering og ulighed på det danske arbejdsmarked.

”Vi skal have generaliseret overenskomsterne ved hjælp af almengørelse, hvis vi ikke vil have en opdeling af arbejdsmarkedet, hvor én del er overenskomstdækket og kører efter normalen, mens den anden del bliver et sekundært arbejdsmarked, som vi kender det fra Tyskland med ”working poor” og elendige vilkår. Det vil skabe en opdeling af det danske arbejdsmarked, som vi ikke tidligere har kendt. Så går sammenhængskraften og alle lighedsmålsætninger i det danske samfund fløjten, og det samme vil tiltroen til overenskomstforhandlingerne gøre. Og så kan det være, at politikerne for alvor begynder at blande sig ved at indføre mindsteløn og andre ting,” siger han og fortsætter:

”Det skal være et bolværk mod et A-, B- og C-arbejdsmarked. Det har vi politisk set ikke villet have i Danmark, og jeg mener, at almengørelse – hvis det gøres ordentligt – vil være en hjælp til at forhindre den udvikling.”

Oplysning og diskussion første skridt
Derfor efterspørger Henning Jørgensen i første omgang en åben debat om almengørelse i Danmark. En debat, som fagbevægelsen skal tage initiativ til.

”Jeg synes, der er for lidt viden på området, og derfor kommer der let nogle frygtsomheder ind, som ikke altid er velbegrundede. Oplysning og information er forudsætningen. Almengørelse er ikke noget, der skal indføres fra den ene dag til den anden, men det skal diskuteres ordentligt igennem. Og det er de faglige, der skal gå forrest,” siger han.

Men i BAT-Kartellet er Gunde Odgaard ikke synderligt interesseret i mere debat og diskussion.

”Jeg mener ikke, at vi mangler debat om almengørelse. Det blev kraftigt analyseret, da LO lavede deres store rapport om social dumping i 2011, så jeg mener, vi har gjort vores hjemmearbejde. Jeg kan ikke se, at almengørelse er et virkningsfyldt instrumentet i resten af Europa. Derfor er det fuldstændig håbløst at tro, at det skulle være det i Danmark. Og når vi ikke synes, det er en god ide, hvorfor helvede skulle vi så rejse debatten? Jeg kan ikke se pointen i mere oplysning.”

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977